AARHUS NANOBRYG

Bæredygtig ølproduktion


Vi gør os umage for at være bæredygtige

Hos Aarhus Nanobryg gør vi os store anstrengelser for at tænke bæredygtighed ind i den måde vi driver bryggeri på. 

Der er mange aspekter i at producere øl og drikkevarer. Fælles for dem alle er, at de er forholdsvis energikrævende. Dette forsøger vi blandt andet at kompensere for, ved at købe certificeret el fra Nettopower og miljøvenlig fjernvarme fra AffaldVarme i Aarhus.  

Korn = Malt = ØL. I vores ølproduktion benytter vi, i størst muligt omfang, økologisk malt. Vi vil helst bruge det, som er fremstillet så tæt på som muligt. Derfor kommer vores malt fra Gyrup Gårdmalt i Thy. Når vi har brygget vores øl, afsætter vi masken, som er restproduktet fra ølproduktionen, til lokale fåre- og kolandbrug. Øllet afsættes vi så til folk i og omkring Aarhus, men bor du et andet sted, er du naturligvis også velkommen til at købe vores produkter. 

Vi tapper på glasflasker og aludåser, fordi begge emballager er meget gode at genanvende i det veletablerede danske retursystem. Der går meget energi til i forbindelse med fremstilling og ikke mindst transport af flasker. Vi benytter derfor hovedsageligt flasker fremstillet i Danmark og sørger for, at det er de letteste flasker på markedet. Det er vores bidrag til at mindske miljøbelastningen - og ja, selv kapslen af metal kan genanvendes. 

Derudover forsøger vi at mindste vores forbrug af kemi i forbindelse med produktionen. I de myndighedskrav der stilles til produktionen, er det dog ikke muligt at undgå brugen 100%, men vi gør vores bedste! 

Hvorfor er Aarhus Nanobryg så ikke økologisk?

Vi er af den overbevisning, at det er bedre at bruge vores energi på at tænke bæredygtigt, frem for at lade sig begrænse af et system for at være økologisk. Der kan man jo godt bruge økologiske råvarer. I vores øjne indebærer bæredygtighed, at man har fokus på helheden i produktionen. Ved at have fokus på nærhed undgår vi unødig transport og ved at benytte certificerede energikilder, kan vi undgå den sorte energi. Ved at bruge affald (masken) til foder, slipper man for at behandle den i forbrændingsanlæg. Det er vores bidrag til at undgå madspild. 

Hilsen Aarhus Nanobryg 





Aarhus Nanobryg ApS
Rosbjergvej 58
8220 Brabrand

🕿 65 740 730

✉ post@aarhusnanobryg.dk

Se kontrolrapport



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk